Nordjysk Transportklub gennem 28 år
Nordjysk Transportklub blev stiftet i 1987 med det formål at skabe et fagligt netværk, der kunne gavne samarbejdet mellem interessenter inden for nordjysk transport og logistik. I aften kan klubben dermed invitere til den 29. generalforsamling, når medlemmerne mødes i Frederikshavn.
Det er den afgående havnekaptajn i Aalborg, Peter J. Petersen, der som formand i klubben gennem 19 år vil byde velkommen til den årlige ordinære generalforsamling, der finder sted senere i dag og aften på havnen i Frederikshavn.
Fra Kattegat Siloen i den nordjyske havneby skal blandt andet vælges nye medlemmer til bestyrelsen og overværes en orientering om Frederikshavn Havn i dag og havnens udvidelsesplaner, inden der sluttes af med et let traktement.