23948sdkhjf

Kåring af Årets Varebil på Transport 2015

I 2014 løb Fiat Ducato med titlen som Årets Varebil.

 Fra 19.-22. marts har den nye Fiat Doblò Danmarkspremiere på Transport 2015, og med en lang række forbedringer håber importøren på en ny titel, når Motorjournalisternes Klub Danmark kårer Årets Varebil på transportmessen.

Fiat Professional har udstillet på samtlige transportmesser i MCH Messecenter Herning, og Transport 2015 er ingen undtagelse. Her udstiller de med et af de meste komplette varebilsprogrammer i Danmark.

- Vores nye Fiat Doblò har danmarkspremiere og bliver en af de helt store nyheder på Transportmessen. Fiat Doblò har gennemgået en række væsentlige forbedringer såsom et nyt design og optimerede motorer, der kører helt op til 22,7 km/l. Ydermere er isoleringen forbedret, for at sikre et lavere støjniveau, gearskiftene er forbedrede, og interiøret har fået en overhaling med et nyt, overskueligt instrumentbord og nye infotainmentmuligheder. Og sidst men ikke mindst, fås den nye Doblò nu med tre sæder, udtaler salgsdirektør Erik Holm, Fiat Professional.

Kåring af Årets Varebil

Motorjournalisternes Klub Danmark (MKD) er en kollegial forening for journalister og andre, der på professionelt plan beskæftiger sig med journalistik omkring biler, lastvogne, motorcykler og vejbåren trafik i det hele taget. Siden 1999 har MKD kåret Årets Varebil i Danmark, og på Transport 2015 finder kåringen sted i forbindelse med den officielle rundgang på transportmessen torsdag den 19. marts i MCH Messecenter Herning. Årets Varebil 2015 vil være udstillet under hele messeforløbet på Transport 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11