23948sdkhjf

Stort vestjysk logistiksamarbejde

Blue Water Shipping og Semco Maritime indgår logistikkontrakt.

De to store Esbjerg-virksomheder Blue Water Shipping og Semco Maritime har netop indgået logistikkontrakt for de næste to år.

Flere års samarbejde mellem de to virksomheder har lagt grundlaget for den nye kontrakt, lyder det fra selskaberne i en pressemeddelelse.

Thomas Bek, global ansvarlig for Blue Waters olie-, energi- og industrielle projekter:

- Vi har opbygget et stort internationalt netværk af egne kontorer, og begge virksomheder er repræsenteret på mange af de betydningsfulde olie- og gasområder rundt omkring i verden. Det giver Semco Maritime mulighed for at være tæt på vores regionale specialister, som har et stort kendskab til de lokale forhold, siger Thomas Bek.

Roderick McNeil, indkøbsansvarlig hos Semco Maritime, er også glad for aftalen:

- Blue Waters globale erfaring med at arbejde inden for energi- og offshorebranchen, deres forståelse for et projektbaseret miljø, som det vi har i Semco Maritime, og deres fleksible tilgang til vores behov og vores kunders projekter gør os sikre på, at vi har et godt fundament til et succesrigt samarbejde i de kommende år, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08