23948sdkhjf

Kæmpe-udvidelse i London City Airport

Udvidelser for to mia. kr. endeligt godkendt.

En udvidelsesplan til 200 mio. pund – svarende til cirka to mia. kr. - i den engelske hovedstads by-lufthavn London City Airport er netop blevet endeligt godkendt af de engelske myndigheder.

Projektet omfatter blandt andet udvikling af den eksisterende infrastruktur og en øgning af banekapaciteten, der skal give mere plads til flere landinger og letninger i spidsbelastningsperioder og kunne rumme fremtidens flyvemaskiner.

London City Airport oplyser, at udvidelserne vil tillade lufthavnen at operere 110.000 årlige flyvninger mod 70.000 i dag.

Færdig i 2023

Administrerende direktør i London City Airport, Declan Collier:

- Udviklingen af lufthavnen vil kulminere i 2023, hvor der vil være bygget syv nye standpladser til fly, en parallel rullevej og terminaludvidelser i vest og øst, der vil give mulighed for seks mio. årlige passagerer, siger han.

61 procent af London City Airports gæster er handelsrejsende. I London-lufthavnene Heathrow og Gatwick er det samme tal henholdsvis 30 og 15 procent.

2014 var det travleste år nogensinde for London City Airport, hvor 3,65 mio. passagerer rejste igennem lufthavnen. En stigning fra 2013 på otte procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047