Lastbil gav trafikkaos på motorvej
Glat føre var formentlig årsagen til, at en lastbil skred ud og havnede på tværs af Sydmotorvejen.
En udenlandsk lastbilchauffør mistede mandag aften kontrollen over sit køretøj, så bilen skred ud og havnede på tværs på Sydmotorvejen ved Guldborgsund-tunnelen.
Trafikken i sydgående retning var spærret ved tunnelen på Lollandssiden.
Efter godt og vel en times tid kunne vejen åbnes igen, oplyser vagtchef Henrik Karlsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der er ikke oplysninger om, hvordan ulykken skete. Men årsagen er formentlig glat føre.