Havneloven fra 2012 trænger allerede nu til en modernisering. Transportministeren har sat en evaluering i gang. Danske Havne har budt ind med 14 eksempler, hvor havneloven i dag giver unødig bureaukrati, uklarhed mellem ministerier og står i vejen for den vækst, som havne og virksomheder ellers kan skabe. Den kommercielle udvikling på havnene og hos havnenes kunder skaber i dag behov for mere fleksible rammebetingelser.

Havneloven skal hjælpe, ikke stå i vejen

Havneloven fra 2012 havde mange gode fornyelser, men udviklingen i virksomhedernes organisering, mange opkøb og brancheglidning går hurtigt. Det er en meget opmuntrende udvikling, for nye job skabes i havnene, og færre job forsvinder til andre lande. Den udvikling må lovgivning og manglende koordinering af regler mellem ministerier ikke stå i vejen for.

Danske Havne har været grundigt omkring i de love og regler, der vedrører havne og virksomheder på havne og har også konstateret, at den tekst, der blev vedtaget i 2012, og som var ”to skridt frem”, nu virker mere begrænsende, når loven skal tolkes i de konkrete sager. Det er der kommet 14 eksempler ud af. Eksempelsamlingen kan læses her.

Blandt eksemplerne er der mange forhold, der synes at kunne løses ved regelforenkling eller ved at opgive meget konservative tolkninger af havneloven. Det handler om definition af ”havnerelateret aktivitet,”, hvor Transportministeriet og Skatteministeriet tolker forskelligt, og hvor viljen til at koordinere tolkninger kunne være større. Udskiftning af bestyrelsesmedlemmer i selvstyrehavne kan ikke ske efter behov, men skal afvente næste kommunale konstituering. Frygten for løftede pegefingre fra EU får flere ministerier til at være overforsigtige i sager om konkurrenceforvridning og rammevilkår.

Der er også behov for større og strukturelle ændringer i havneloven. Danske Havner håber, at disse behov for fornyelse kan blive diskuteret fordomsfrit i evalueringen. Færre havne er i dag aktieselskabshavne, og mulighederne for, at havne sætter kommercielle aktiviteter i gang, hvor private virksomheder mangler i havnens komplette service, kan ikke bruges.

Dertil kommer nogle strukturelle ændringer, som ikke var erkendt i 2012 loven. De virksomheder, der har som hovedopgave at skabe godsomsætning i havne, konsolideres. I dag er der højst 4-5 store mægler-, stevedore- og speditørvirksomheder og en mængde enmandsfirmaer. Det kan betyde, at størstedelen af de danske erhvervshavne i løbet af en kort årrække vil stå uden de virksomheder, der skal skabe godsomsætning. For har transportformidleren ikke et kontor i havnen, vil godset med tiden blive trukket til den havn, hvor man har kontor.