23948sdkhjf

Passagerrekord i Helsinki

Næsten 16 mio. rejste igennem Finlands største lufthavn i 2014.

Sidste år rejste 15,9 mio. passagerer igennem Helsinki Airport. En stigning på 4,4 procent – eller 670.000 passagerer - målt imod 2013 og samtidig ny rekord.

Især vækst på transit

Særligt lufthavnens internationale trafik sørgede for, at passagerantallet skød i luften som aldrig før. Antallet af rejsende til og fra udlandet steg med 4,6 procent, og hele 5,3 procent flere transitpassagerer benyttede sig af lufthavnen. Indenrigsruterne noterede en passagerfremgang på 3,1 procent.

Direktør for lufthavnsnetværk, salg og marketing hos Finavia, Joni Sundelin:

- På trods af den økonomiske afmatning i Asien vokser efterspørgslen på lufttransport. Helsinki Airport har yderligere styrket sin position i den hårde konkurrence mellem transitlufthavne. Vi forbereder os på at yde en bedre service til vores rejsende og forventer, at antallet af passagerer fortsat stiger i år, lyder det.

Udover at have tiltrukket flere passagerer, faldt antallet af landinger med 1,5 procent, og det afslører også, at lufthavnen og flyselskaberne er blevet bedre til at fylde flyene.

I alt rejste næsten 20 mio. passagerer, 19.691.593, igennem alle Finavias lufthavne i 2014, hvilket er 3,6 procent flere end forrige år. 26 procent var indenrigstrafik, og trafikken til udlandet stod for de resterende 74 procent.

Finavia ejes af den finske stat, og har ansvaret for vedligeholdelse og udvikling af landets 25 lufthavne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08