23948sdkhjf

NLA sympatiserer med tysk mindsteløn

Fælles nordisk forståelse for tysk lov.

På et bestyrelsesmøde i Nordic Logistics Association (NLA) i Bruxelles i denne uge var der enighed bordet rundt om, at man i de nordiske lande til fulde forstår bevæggrundene bag ved de tyske myndigheders indførelse af mindsteløn på blandt andet transportmarkedet.

Problemet – konstaterer NLA – er reelt tendensen til social dumping og forringelserne af de generelle arbejdsbetingelser i visse sektorer, hvoraf transporterhvervet desværre af én af dem. NLA støtter derfor initiativet i Tyskland, så længe det kan gennemføres uden bureaukrati, ineffektivitet og forskelsbehandling.

-Det skal med andre ord ikke være en papirtiger, som tyskerne sætter i søen, men det må heller ikke hindre nordiske transportørers muligheder for at bruge den tyske infrastruktur lige så uhindret som før, udtaler DTL-direktør Erik Østergaard til Dagbladet Børsen. Østergaard er netop blevet genvalgt som formand for NLA.

Erik Østergaard tvivler på, om den tyske løsning i sidste ende er det, der mest effektivt gør op med kontrollen og håndhævelsen af markedsvilkårene for de enkelte landes transporterhverv i det Indre Marked.

-Vi tror i NLA bestemt på, at man i længden kan undgå en masse bureaukrati, hvis der i fællesskabsregi bliver etableret et regelsæt eller nogle guidelines, der klarlægger reglerne og den tilhørende gennemførelse af et minimumsniveau i en eller anden form. Det vil lette forholdene både for de kommercielle aktører på markedet og for myndighederne. Det vil samtidig være et velkomment initiativ til at udrydde den sociale dumping, som i sidste ende kun leder til en negativ spiral mod bunden, siger Erik Østergaard.

 

Klarhed og fair regler

Ifølge NLA-formanden er hele problematikken ikke bare koblet op på problemerne omkring cabotage og kombineret transport.

-Uanset hvordan man definerer reglerne for cabotage eller international transport, vil det altid være nødvendigt at definere, hvilke regler om løn- og arbejdsvilkår for gælder i forskellige de situationer - udenlandske chauffører på nationale køretøjer, international transport, transit, kombineret transport, kontinuerlig international transport mellem andre lande end hjemlandet (tredjelandskørsel) osv.

-Det er afgørende vigtigt for NLA, at det internationale marked garanterer, at nordiske vognmænd kan drive en lovlig og fornuftig forretning uden at skulle opleve ulovlige eller lyssky konkurrenceforhold fra vognmænd etableret i andre lande i Fællesskabet. Dette kræver både klarhed og fair regler, ligesom selve håndhævelsen af reglerne bør være det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062