23948sdkhjf

TNT styrker bånd til Tyskland

TNT udbygger internationale forbindelser til Tyskland.

Transportvirksomheden TNT offentliggør nu en stor opgradering af sine internationale services til det tyske marked. Det sker med introduktionen af garanterede ’next-day’ leveringer til alle tyske postnumre og med muligheden for, at kunder kan vælge landsdækkende levering inden kl. 12.00. Begge serviceudvidelser dækker almindelige pakker og tungere fragtforsendelser.

Udbygningen af dækningen i Tyskland vil vække glæde hos virksomheder, som eksporterer varer til Tyskland, Europas største ekspres-marked og TNTs største destination for internationale forsendelser. Med opgraderingen kan TNTs kunder nu nå 10 procent af det tyske marked en dag hurtigere, alt imens TNT fordobler antallet af områder, som kan nås inden kl. 12.00.

- Vi jagter konstant forbedringer i vores services til kunderne. Det er det centrale omdrejningspunkt for TNTs outlook strategi. Bl.a. andet er vi fast besluttet på at øge rækkevidden og effektiviteten af vores internationale express-ydelser i Europa. Og nu starter vi ud med vores topdestination, Tyskland, siger Susanne Vatta, adm. direktør i TNT Danmark.

Nyhederne fra TNT er reaktion på stigende efterspørgsel på hurtige og pålidelige express-ydelser, der samtidig giver kunderne større kontrol med selve leveringstidspunktet. Heriblandt virksomheder inden for autobranchen, industrielproduktion, hightech, sundhed og livsstil, som med udvidelserne i TNTs services kan styrke deres supply chain og effektivisere deres betjening af det tyske marked.

Operationsforbedringer

Opgraderingen af de internationale forbindelser til Tyskland bygger på en række effektiviseringer af operationen, som TNT har høstet de seneste måneder. Herunder investeringer i det europæiske vejnetværk og i TNTs europæiske luft-hub i Liége.

I november 2014 indledte TNT også̊ en ny, daglig natflyvning mellem Liège og Hannover. Dertil kommer implementering af forbedringer i det tyske vejnetværk, ruteoptimering og operationelle processer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094