23948sdkhjf

Tysk kontor på danske plader

ALIS Servicecenter tilbyder danske transportvirksomheder at styrke den tyske administration.

For en dansk transportvirksomhed, der har, eller ønsker at oprette, et datterselskab i Tyskland, kan det måske være at skyde over målet at oprette et nyt kontor syd for grænsen komplet med tysk personale. Omvendt kan det synes under lavmålet blot at lade sig registrere i Tyskland uden personale, kontor eller skyggen af tilstedeværelse, men udelukkende som klistermærket på en postkasse.

ALIS Servicecenter er en af de virksomheder, der har gjort en forretning ud af at tilbyde danske transportvirksomheder mellemløsningen. Et funktionelt kontor med personale, der har forstand på tysk transportlovgivning og forstår tyske myndigheder.

 

Mere end en postkasse

ALIS Servicecenter i Handewitt blev stiftet i slutningen af 2013 som svar på efterspørgslen fra danske transportvirksomheder med et ønske om at være tilstedeværende i Tyskland uden at skulle oprette eget kontor. I sin et-årige levetid har selskabet tilføjet syv danske transportvirksomheder til kundekartoteket, fortæller Ingo Schulze fra ALIS Servicecenter.

- Alle vores kunder er danske transportvirksomheder, som ikke bare ønsker at være et postkassefirma. Vi tilbyder et kontor med fuld bemanding, der kan styrke den administrative del af selskabets drift i Tyskland. Men også at have en fysisk lokation med et kontor, hvor der foregår aktivitet, siger 60-årige Ingo Schulze.

 

Forbindelsesled

Ingo Schulze har knap 30 års erfaring som advokat med kontorer i både Flensborg og i Danmark. Igennem 20 år har han specialiseret sig på juraen i transportbranchen for virksomheder i Tyskland, Danmark og flere lande.

Han fortæller, at ALIS Servicecenter blandt andet kan hjælpe danske virksomheder med post, regninger, tilladelser og bevillinger, forsikring, bogholderi og endda også indhentning af tilbud på lastvognsmateriel.

- Vi kan for eksempel også sørge for ansættelseskontrakter til virksomhedens nye chauffører. Men vi har ikke noget at gøre med firmaets dispositioner, og eventuelle klager og reklamationer sender vi videre til firmaet i Danmark. Vi er blot forbindelsesled mellem transportvirksomhederne og de tyske myndigheder, siger Ingo Schulze.

De danske transportvirksomheder, der er tilknyttet ALIS Servicecenter, har ikke nogen arbejdsretlige forpligtelser over for det tyske kontorpersonale.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063