Fragtraterne fortsat under pres
Maersk venter også prispres i år.
Maersk Line mener, at fragtraterne fortsat vil være under pres i 2015, fordi der fortsat vil være et problem med overkapacitet på de øst-vestgående containerruter.
De lavere bunkerpriser kommer heller ikke Maersk Line til gode, fordi rederiet har valgt at overføre besparelsen til kunderne, der i stedet får lavere priser.
-Vi forudser, at fragtraterne generelt vil fortsætte med en nedadgående tendens på grund af fortsat overkapacitet. De største øst-vest-ruter vil forblive udfordrende, men sandsynligvis vil der blive indsat betydelig kapacitet på øst-vest-ruterne på grund af deres fortsatte betydning, siger Dan Lauritzen, Maersk Line’s manager for Malaysia, Singapore og Brunei.