ITD: Sidste frist for debat-tilmelding
Mange har allerede meldt sig til ITD's debatmøder tirsdag i Ringsted, onsdag i Esbjerg og torsdag i Aarhus – men der er plads til flere.
Hvad er social dumping? Kan man lave en international transport forretning med dansk arbejdskraft? Truer udenlandske lastbiler det danske indenrigsmarked?
Det er nogle af de spørgsmål, ITD smider ind i puljen, når ugens tre debatter løber af stablen over det ganske danske land.
Åbent for alle
Debatmøderne er åbne for alle, og debattørerne er ivrige efter at få et godt modspil, så der kommer liv i debatterne.
ITD har inviteret deltagere med forskellige meninger, og der kommer en række transportvirksomheder, som har taget kampen op på det internationale marked.
Dertil kommer en række politikere, der giver deres bud på, hvad der skal til for at skabe en sund udvikling for det danske vejgodstransport-erhverv på de europæiske veje i fremtiden.
Foreløbigt er følgende deltagere i debatterne klar:
Tirsdag 27. januar i Ringsted
Peter Therkelsen (HPT)
Jacob Chr. Nielsen (ITD)
Flemming Damgaard Larsen (V)
Joachim B. Olsen (LA)
Tilmelding - Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted
Onsdag 28. januar i Esbjerg
Kim Johansen (Kim Johansen Transport Group)
Jacob Chr. Nielsen (ITD)
Hans Chr. Schmidt (V)
Henning Hyllested (Enhl.)
Henrik Dahl (LA)
Tilmelding – Blue Water, Trafikhavnskaj 9, 6701 Esbjerg
Fredag 29. januar i Aarhus
Axel Junker (Contrans)
Jacob Chr. Nielsen (ITD)
Inge-Merete Koch (ERA Transport)
Rasmus Prehn (S)
Kristian Pihl Lorentzen (V)
Andreas Steenberg (RV)
Kim Christiansen (DF)
Tilmelding – Deloitte, City Tower, Værkmestergade 2, 8000 Århus
Alle møder finder sted fra kl. 18 til 20 – bagefter byder ITD på en bid brød og en kop øl.
Deltagelse er gratis, men ITD vil gerne have tilmeldinger af hensyn til forplejningen.