Travlhed ved sydamerikansk kanal
Udvidelse giver tocifret vækst, mener analysefirma.
Når først Panamakanalens udvidelse er helt færdig næste år, vil man se en tocifret vækst i omladningsaktiviteten, mener analysefirmaet Drewry Maritime Research.
Udvidelsesprojektet er nu 85 procent færdigt, og nye sluseporte er sat på plads ved kanalens indsejling fra Stillehavet. De nye sluseporte gør det muligt for 14.000 TEU skibe at sejle igennem kanalen, og det øger efterspørgslen efter omladningsmuligheder. Desuden vil omladningsaktiviteter i den centralamerikanske/caribiske region også vokse som følge af udvidelsen.
Panamakanalens myndigheder planlægger at etablere en omladningshub på siden ud til Stillehavet. Den nye containerfacilitet vil til at begynde med have en kapacitet på 3,2 millioner TEU - med mulighed for at udvide kapaciteten med yderligere 2 millioner TEU.
De første skibe skulle gerne sejle igennem de nye sluseporte på Stillehavssiden i første kvartal 2016.