23948sdkhjf

Godstog forsinkes

Ny tunnel til over 40 milliarder kroner, efter planen, klar i 2021.

En spritny tunnel til over 40 milliarder kroner er, efter planen, klar i 2021 på tværs af Femern Bælt.

I Danmark vil jernbanen til Rødby være opgraderet og klar til at tage imod hurtigt kørende, moderne passagertog med elmotorer såvel som tunge godstog.

Men ikke et eneste godstog vil køre igennem tunnelen i de første tre år af dens levetid. For Tyskland kan ikke leve op til sin forpligtelse om at elektrificere jernbanen fra Puttgarten til Bad Schwartau nord for Lübeck, når forbindelsen åbner. Tidligst i 2024 er en helt ny, dobbeltsporet, jernbane klar.

For det største godsselskab på de danske skinner, tyskejede DB Schenker, er sagen meget enkel.

- Vi kan ikke køre med diesellokomotiver i Tyskland, konstaterer selskabets danske direktør for kommunikation og politik, Jan Wildau ifølge Ingeniøren.

Han oplister lynhurtigt en række grunde:

Det kan ikke betale sig at investere stort i for eksempel ombygning af lokomotiver eller nye lokomotiver, når det kun er en midlertidig løsning. Diesellokomotiver er desuden svagere end ellokomotiver, så der skal som oftest to diesellokomotiver til at erstatte et på strøm. Dertil kommer, at det bliver dyrere i drift.

- Så vi kommer til at køre over Storebælt, selv om det er længere og dermed også dyrere. Det er ærgerligt i forhold til togets konkurrenceevne, konstaterer Jan Wildau.

Der er derimod intet galt for, at lastbiler allerede fra dag ét kan tage turen gennem tunnelen til Tyskland, og det er lige præcis, hvad DB Schenker forudser.

- Der kommer til at køre 800-900 ekstra lastbiler ned over Femern Bælt. Det betyder, at vi får mere CO2 og mere trængsel på vejene i området omkring København, siger Jan Wildau.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062