Selskabsnyt - 16. januar
Ny formand i Ole Larsen Transport
Hos Ole Larsen Transport A/S, cvr-nr. 25483863, Dalgårdsvej 7 i Brabrand, er der foretaget ændringer i vedtægterne.
Som formand for selskabets bestyrelse tiltræder Ole Printz Larsen, der samtidig træder ud af direktionen.
Anne Blenstrup Larsen tiltræder ligeledes selskabets bestyrelse.
Ud af bestyrelsen træder Søren Damsgaard Lund og Kirsten Blenstrup Jensen.
Selskabet tegnes af den administrerende direktør i forening med bestyrelsesformanden eller af den samlede bestyrelse.
Nye hos Danish Track Service
Hos Danish Track Service, cvr-nr. 33158513, Malmøgade 3 i København, er der foretaget ændringer i bestyrelse såvel som direktion.
Nye i selskabets bestyrelse er Lars Lennart Melin og Lars Erik Ingmar Nihlén.
Jimmy Tilgaard Jensen og Anna Kierkegaard Holman træder ud af bestyrelsen.
Lars Lennart Melin træder ind i selskabets direktion, og Jimmy Tilgaard Jensen træder ud af samme.
Likvidator for Rederianpartsselskabet F.R.J.
For Rederianpartsselskabet F.R.J., cvr-nr. 12499248, Flinterupvej 56 i Store Fuglede, er bådebygger Bent Riisgaard Jørgensen tiltrådt som likvidator.
Ledelsen er fratrådt, og selskabet tegnes af likvidator. Selskabets kreditorer opfordres til at anmelde deres krav til likvidator senest tre måneder fra den 14. januar.
Gudhjem-transportør opløst
Hos NF – Transport & Entreprenørservice ApS, cvr-nr. 28842872, Gamlevældevej 46 i Gudhjem, er konkursbehandlingen afsluttet, og selskabet er hermed opløst.
Bobehandling i BNT Flyt
I konkursboet BNT Flyt ApS, cvr-nr. 33050410, Farverland 3 i Glostrup, er der ikke midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne.
Derfor vil bobehandlingen blive afsluttet på en skiftesamling i Sø- og Handelsrettens skifteret tirsdag den 3. februar kl. 12.
Det oplyser det danske cvr register.