Nyt udtræk til Nordjylland
Nordjysk lift A/S har siden 1998 serviceret kunder som håndværksmestre og entreprenører over hele Danmark – i dag via 15 afdelinger rundt om i landet og på Færøerne. Firmaet udlejer også alle former for materiel til byggeri og beskæftiger mere end 100 medarbejdere.
Materiellet leveres fremover også af en ny tre-akslet og nedbygget Kel-Berg-trailer med enkelt udtræk. Trailerens sektioner forskydes inden i hinanden med en maksimal udtrækslængde på 4,5 meter og en skammelhøjde på 1,25 meter.
De tre 10 tons SAF-aksler har tromlebremser og original SAF-luftaffjedring, og traileren leveres blandt andet med forbredningsplanker, rotorblink på forbredningsskilte, ramper for repos samt med 8 tons spil, monteret i front på repos.
Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen, Lastas i Hedensted.