23948sdkhjf

Helsingør-Helsingborg solgt

Scandlines og Stena sælger Helsingør-Helsingborg overfart til investeringsfond.

Scandlines og Stena har med virkning fra 1. februar solgt Helsingør-Helsingborg overfarten til investeringsfond.

De fem skibe, der betjener ruten, indgår alle i aftalen. Alle medarbejdere vil blive tilbudt at fortsætte i deres nuværende stilling på samme vilkår, oplyser Scandlines.

Ruten, der i dag drives i et joint venture mellem Scandlines og Stena Line, der hver ejer 50 procent, vil fortsat blive markedsført under navnet Scandlines Helsingør-Helsingborg.

Køberen er investeringsfonden First State Investments som er en del af Commonwealth Bank of Australia.

Scandlines vil fremover fokusere på rederiets to overfarter mellem Danmark og Tyskland samt på de to BorderShops i henholdsvis Puttgarten og Rostock. I 2015 indsættes to nye færger på ruten Gedser-Rostock, hvorved kapaciteten løftes betydeligt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078