Ændringer i SAS-nomineringskomite
Peter Brixen forlader SAS' nomineringskomite.
På den årlige generalforsamling i februar sidste år blev nomineringskomiteen for SAS udpeget.
Dog har et af komiteens medlemmer, Peter Brixen fra Finansministeriet, forladt ministeriet og dermed også nomineringskomiteen.
Finansministeriet har i denne forbindelse meddelt SAS, at Rasmus Lønborg tager over for Peter Brixen.
Dermed udgøres SAS’ nomineringskomite af Rasmus Lønborg fra det danske finansministerium, Niklas Johansson fra det svenske handelsministerium, Knut Utvik fra det norske ministerium for handel, industri og fiskeri, samt Peter Wallenberg Junior fra Knut og Alice Wallenberg Fonden.
SAS’ nomineringskomite foreslår blandt andet medlemmer til selskabets bestyrelse.