23948sdkhjf

Rekordår for Billund Lufthavn

Passagerrekord i det midtjyske.

50 års jubilæum og et rekordstort antal passagerer var de store overskrifter for Billund Lufthavns 2014.

Flere passagerer end nogensinde – helt nøjagtigt 2.852.076 af slagsen – benyttede sig i 2014 af Billund Lufthavn. Det er en stigning fra 2013 på 22.544 eller næsten én procent.

Jubilaren noterede sig en fremgang på fire procent i udenrigstrafikken – til i alt 1,8 mio. passagerer, og for første gang i lufthavnens historie havde én udenrigsrute mere end 300.000 passagerer – nemlig KLM-ruten til Amsterdam.

Kjeld Zacho Jørgensen, direktør for Billund Lufthavn:

- Det er flot gjort at have så mange passagerer på én rute, og det viser, at når de rette produkter findes, benytter vestdanskerne i høj grad Billund som deres foretrukne internationale lufthavn, udtaler direktøren til Check-in.dk.

Han tilføjer, at Brussels Airlines og Czech Airlines i 2015 vil være nye selskaber i lufthavnen, og at Air France og Turkish Airlines vil tilføje flere afgange.

Også indenrigs-succes

Indenrigsruten til hovedstaden har også set god fremgang. Hele 130.569 passagerer benyttede sidste år ruten til og fra Københavns Lufthavn, hvilket er en stigning fra forrige år på næsten ti procent.

- Ruten har nået et stabilt niveau, hvor det er muligt at finde gode forbindelser, og det er vores håb, at der i den kommende periode vil være muligheder for at tilføje flere afgange. Det ser i hvert fald ud som om, der er passagerer til det, siger Kjeld Zacho Jørgensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125