Trafikale problemer i Aars
Vejarbejde ved rutebilstation.
Der sættes ikke en prop i en bys hovedpulsåre, uden at den mærker det.
Derfor slår pulsen i Aars i de kommende par måneder noget langsommere end normalt, skriver nordjyske.dk.
Årsagen er et større vejarbejde ved rutebilstationen, hvor den hidtidige rundkørsel erstattes af et lyskryds.
- Tirsdag fræser vi asfalten op. Og så er vi ellers spændte på, hvad vi finder i jorden af ledninger og rør. Det kommer til at tage lidt tid, fortæller byggeformand Mads Madsen.
Den nu snart forhenværende rundkørsel ved rutebilstationen er en vigtig brik i det trafikale dominospil, som kommunen har sat i gang i den øvre ende af Himmerlandsgade.
Rundkørslen nåede kun at eksistere i et par år, men blev aldrig nogen større succes.