DASH 8-uheld i Nuuk
Mellem jul og nytår gled et DASH 8-fly af landingsbanen i Nuuk, oplyser netavisen Sermitsiaq.
Ingen af de fem passagerer eller tre besætningsmedlemmer kom til skade ved uheldet, hvor et DASH 8-fly fra Air Greenland skulle lande i den grønlandske hovedstads lufthavn, men i stedet endte i snedriverne ved siden af landingsbanen.
Piloterne i flyet fastholder over for avisen, at de var blevet oplyst, at forholdene var i orden, og Havarikommissionen skal nu undersøge uheldet nærmere.
Flyet var også afgået fra Nuuk for at flyve til Frederikshåb, men måtte vende om, fordi vejrforholdene ikke egnede sig til at lande dér.