23948sdkhjf

Skrøbeligt marked i sigte

En god portion optimisme og forventning om økonomisk vækst blev forvandlet til det værre.

2014 startede med en god portion optimisme og forventninger om økonomisk vækst og et forbedret shippingmarked. Men det gik meget anderledes.

Hele første halvår viste sig at blive meget vanskeligt for den globale økonomi. På tærsklen til 2015 er der udsigt til et meget skrøbeligt økonomisk opsving, og der er behov for politiske initiativer for at støtte den globale økonomi, vurderer Bimco ifølge maritimedanmark.

Inden for alle de større shippingsegmenter er der et for stort udbud af kapacitet i forhold til efterspørgslen, og det har ikke ændret sig meget i det seneste år. Efterspørgslen er godt nok vokset, men det modsvarer blot nettotilgangen af ny tonnage på markedet. Omvendt er den samlede ordrebog stort set uændret efter 2014.

Blandt de tankskibe, der transporterer råolie, er nettotilgangen af nye tankskibe så lav, at indtjeningen er steget 20 procent i 2014 sammenlignet med 2013. I produkttank-segmentet har et voksende udbud af produkttankskibe derimod neutraliseret en voksende efterspørgsel.

Inden for tørlast forventes udbuddet af tørlastskibe at vokse med 5,1 procent i 2015, hvilket skal sammenlignes med en vækst på 5,5 procent i 2014. Det er dog stadig for meget i forhold til den lave vækst i efterspørgslen, som i 2015 forventes at lande på 4-5 procent

Inden for containerskibsfarten forventer Bimco, at udbuddet vokser cirka 6 procent i 2015, hvilket gør, at efterspørgselssiden bliver enormt vigtig. Der kan dog godt blive tale om, at både efterspørgslen i Europa og USA vokser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047