23948sdkhjf

Ny dobbeltdækker

Nedbygget gardintrailer til Danske Fragtmænd Transport A/S.

Grundstenen til Danske Fragtmænd blev lagt for mere end 100 år siden, hvor fragtmænd i stigende grad begyndte at specialisere sig i transport. I nyere tid var det med de tre fragtmandsforeninger på Sjælland, Fyn og i Jylland, at Danske Fragtmænd som forretningsenhed begyndte at gøre sig gældende.

I dag leverer de overalt i Danmark fra dag-til-dag med cirka 3.000 medarbejdere og 1.600 lastbiler.

Nu har selskabet suppleret vognparken med endnu en ny 3-akslet og nedbygget gardintrailer fra Kel-Berg – nummer tre i en ordre på fem fra Lastas i Hedensted.

Den nye gardintrailer har fast alu-tag. De hele gardinsider har en kvalitet på 850 gram pr. kvadratmeter med overcenterlukkere uden lås. Bagstolperne er forstærket mod påkørselsskader, og de galvaniserede døre er monteret med gummilister og fire bagdørshængsler som drejer 270 grader rundt.

Bund består af 28 mm. hårdttræsplanker nedlagt i galvaniserede omegaprofiler, fastgjort med galvaniserede skruer. Mellemdækket har et hævedæk på den nedbyggede del, der er hydraulisk løftbar med elmotor på separat batteristation, fastgjort til bunden, inklusiv tank.

Traileren leveres med et dobbeltdæk, fra repos til bagende og med el-betjening til hævedæk monteret i værktøjskassen. Her til hører kofanger mod underkøring og cyklistværn samt tre styk 9-tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring og tromlebremser.

Traileren har en tilladt totalvægt på 40 tons og et tilladt bogietryk på 24 tons.

Den nye trailer er leveret af Anders Larsen, Lastas.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.971