Kieler Kanalen moderniseres
Arbejderne skal være sluttet i 2028. Det fremgår af en masterplan som netop er offentliggjort. Arbejdet vil komme til at koste omkring 10 milliarder kroner, skriver maritimedanmark.dk.
Prisen for en total renovering af den ”gamle” og 98 km lange kanal, ventes ifølge de foreløbige beregninger at koste cirka 10 milliarder kroner. Forbundsregeringen i Berlin har allerede bevilget cirka 3,6 milliarder kroner til de igangværende arbejder på en ny storsluse ved Brunsbüttel.
En af de største brugere er det danske rederi Unifeeder. Op til 40 feederskibe sejler i ugentlig pendulfart i trafikken mellem f.eks. Rotterdam, Hamborg eller Bremerhaven til de nordligste områder i den Botniske Bugt, Skt. Petersborg, de baltiske lande og Polen.