Rekord-november i Cargolux
Det luxembourgske fragtflyselskab Cargolux har på flere parametre haft den bedste måned nogensinde.
De såkaldte block hours, der bedst kan beskrives som flyenes produktivitet, oversteg i november de 10.000 for første gang i selskabets historie med 10.224 timer. Det er 8,7 procent bedre end samme måned i fjor.
To andre rekorder er, at selskabets flåde af 22 747-8F og 747-400-fly i årets 11. måned fløj 1.766 cyklusser, samt fragtede 76.504 tons. Det er 3,1 procent mere end samme måned i fjor.
Det oplyser Cargolux i en pressemeddelelse.