23948sdkhjf

Ny ung chauffør på amerikansk lastbileventyr

26-årige Marcus Secher fra Helsingør afløser Nicolai Ovesen ”overthere”.

Transportsektorens Uddannelsesfond (TSU) er klar til at sende endnu en ung, dansk chauffør til Canada og USA for at opleve ét år som lastbilchauffør på de nordamerikanske landeveje.

I Danmarks Transport-Tidende og nærværende nyhedsbrev har vi tidligere bragt historier om Nicolai Ovesens oplevelser på det amerikanske kontinent. Men hans år er snart overstået, og snart stiger en ny chauffør på flyet for at afløse ham i det canadiske transportfirma ADTS i New Brunswick.

Og valget er faldet på 26-årige Marcus Secher fra Helsingør, der til daglig kører for Danske Fragtmænd i Hillerød. Han har med misundelse fulgt Nicolai Ovesens oplevelser i det amerikanske, og glæder sig nu til, at han skal opleve samme eventyr:

- Det ser jo vildt spændende ud. Da jeg så filmene om hans liv derovre, tænkte jeg ”wuaw, det vil jeg også”, siger Marcus Secher.

Det var TSU’s projektchef, Magnus Købke, der blev kontaktet af Secher, og kunne fortælle ham, at pladsen stadig var ledig.

- Den rette chauffør viste sig jo at være Marcus. Han opfylder kravene, og han taler ganske godt engelsk. Jeg tror, han får et rigtig fint ophold derovre, siger han.

Det tror Magnus Secher også selv. Indtil videre har han kun kørt rundt på Sjælland, så de anderledes arbejdstider og omgivelser bliver en spændende, ny udfordring for ham:

- Det eneste, jeg tænker lidt over, er, hvordan det bliver at skulle køre så mange kilometer hver dag. Jeg har hørt, at man kan komme til at køre op til 1.000 kilometer i døgnet. Det giver lidt et sug i maven at tænke på, for det har jeg ikke prøvet før. Men det er også dét, der gør det spændende, siger den unge chauffør.

Magnus Secher flyver til Moncton i Canada den 24. januar.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077