23948sdkhjf

Norge: Bombrik i alle lastbiler

Fra nytår skal alle erhvervskøretøjer over 3,5 ton på norske veje have monteret en bombrik.

Fra 1. januar 2015 skal alle erhvervskøretøjer over 3,5 ton på norske veje have monteret en bombrik i forruden til opkrævning af bompenge i Norge, oplyser DTL.

Brikken kan eksempelvis monteres i form af de eksisterende betalingsformer AutoPASS, BroBizz eller GoBox.

Er lastbilen ikke forsynet med bombrikken fra årsskiftet, risikerer chaufføren en bøde på 7.000 danske kr. på stedet. For vognmænd, der allerede har en bombrik, er det vigtigt at sikre sig, at brikkens nummer matcher køretøjets registreringsnummer.

DTL oplyser videre, at norsk politi, toldvæsen og vejvæsen fører tæt kontrol med overholdelsen af de nye afgiftsregler.

En førstegangs forseelse, der ikke er betalt indenfor tre uger, stiger til cirka 10.300 kr. I tilfælde af, at forseelsen gentages inden for to år, stiger bøden til cirka 14.000 kr.

Norske myndigheder anbefaler, at vognmænd bestiller brikken på autopass.no easygo.com.

Fra udgangen af 2014 er det dog også muligt at ordne sagen ved de norske grænseovergange.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063