DSV afviser rygter
Transportgiganten DSV er kendt for sine mange opkøb af ”interessante” virksomheder.
Bestyrelsen i DSV A/S er blevet opmærksom på, at Bloomberg har offentliggjort en artikel, hvoraf det fremgår, at bestyrelserne i UTi Worldwide Inc. og DSV A/S har undersøgt mulighederne for at indgå en aftale om DSV A/S’ erhvervelse af aktierne i UTi Worldwide Inc.
DSV A/S bekræfter, at efter en henvendelse fra DSV A/S, har bestyrelserne i UTi Worldwide Inc. og DSV A/S foretaget visse undersøgelser af mulighederne for DSV A/S’ erhvervelse af aktierne i UTi Worldwide Inc.
DSV A/S meddeler, at der ikke længere pågår drøftelser med UTi Worldwide Inc, oplyser DSV i en fondsbørsmeddelelse.