Lufthansa aflyser 30 flyvninger til og fra Danmark
Fra i dag mandag kl. 12 indleder Lufthansas piloter organiseret i fagforeningen Vereinigung Cockpit en 36 timer lang strejke, der betyder aflysning af omkring 1.400 flyvninger - heriblandt 30 mellem Danmark og Frankfurt.
De 30 afgange fordeler sig på mandagens seks flyvninger mellem København og Frankfurt samt seks flyvninger mellem Billund og Frankfurt. I morgen tirsdag aflyses i alt 10 flyvninger på ruten København-Frankfurt og otte på Billund-Frankfurt.
Det tyske luftfartsselskab oplyser, at de berørte passagerer frit kan ombooke deres billetter til nyt rejsetidspunkt inden den 1. marts 2015.
De øvrige cirka 1.400 strejke-ramte ruter kan ses på Lufthansas hjemmeside.