Fuld skrue i tredje kvartal hos Eimskip
Årets tredje kvartal blev et stærkt et af slagsen for islandske Eimskip.
I forhold til tredje kvartal 2013, som også gør sig gældende for artiklens øvrige tal, steg rederiets driftsindtægter i dette års tredje kvartal med 5,3 procent, 45 mio. kr., til knap 900 mio. kr.
Nettoindtjeningen viste en fremgang på hele 48 procent – til cirka 56 mio. kr., og driftsoverskuddet (EBITDA) steg med 4,2 procent til omkring 95 mio. kr.
Den transporterede volumen i Eimskips egen North Atlantic Liner Services steg med 7,3 procent, og den transporterede volumen i køletransport steg med hele 19,2 procent.
Eimskip forventer et driftsoverskud i 2014 på mellem 285 og 300 mio. kr., oplyser selskabet.