23948sdkhjf

Kortere tilbagebetalingstid på Femern

Ifølge en helt ny, opdateret trafikprognose fra Femern A/S vil trafikken over Femern Bælt stige betydeligt med den kommende faste forbindelse.

Samtidig viser en finansiel analyse af projektet, at forbindelsen kan betales tilbage hurtigere end hidtil forventet.

Den opdaterede trafikprognose og finansielle analyse er lavet forud for Folketingets behandling af det kommende forslag til anlægslov for den faste forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Det fremgår af den opdaterede trafikprognose, at når effekten af den forbedrede infrastruktur på Femern Bælt er fuldt realiseret 4 år efter åbningen i 2021, forventes i gennemsnit ca. 9.400 personbiler og godt 1.600 lastbiler at benytte Femern Bælt-forbindelsen hver dag. Og hver dag forventes 36 persontog og 65 godstog at benytte den faste forbindelse over Femern Bælt. Det fremgår endvidere af trafikprognosen, at der i perioden fra 2026 til 2047 forventes en gennemsnitlig årlig vækst i passagerkøretøjstrafikken på 1,4 pct. og i lastbiltrafikken på 1,2 pct.

Femern A/S har endvidere gennemgået de økonomiske forudsætninger, der ligger til grund for rentabiliteten i det brugerbetalte Femern Bælt-projekt. Resultatet er en kortere tilbagebetalingstid end hidtil forventet. Hvor Femern A/S tidligere forventede en tilbagebetalingstid på 39 år for det samlede Femern Bælt-projekt, forventes den nu at være 32-37 år afhængig af omfanget af reserver i anlægsbudgettet.

Den kortere tilbagebetalingstid skyldes en lavere realrente, en større EU-støtte samt at der er nu er taget højde for effekten af sambeskatning med de øvrige ikke-kommercielle infrastrukturselskaber i Sund & Bælt-koncernen.

-De opdaterede analyser bekræfter, at økonomien i Femern Bælt-projektet er robust, og at den faste forbindelse over Femern Bælt og de opgraderede danske landanlæg kan tilbagebetales på mindre end 40 år. Samtidig kan vi se, at forbindelsen vil styrke Femern Bælt-korridorens betydning for trafikken mellem Skandinavien og kontinentet, siger transportminister Magnus Heunicke.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078