23948sdkhjf

Syv Case-læssere på Kolding Havn

Det er ikke lige til at se, at det er næsten nye maskiner, der kører ud og ind af pakhusene på Kolding Havn.

Der er masser af hvidt støv i luften og dermed også på maskinerne, når en Case 721F skubber fosfattilskud til husdyrfoder op i store dynger inde i et pakhus.

- Vi skiftede over til Case i 2007. Indtil da havde vi kørt med et mærke, som ophørte, og efter at have afprøvet forskellige maskiner, købte vi fem Case. Førerne er godt tilfredse med maskinerne, og de er meget driftssikre. Vi har ikke mange problemer med dem. Vi kører en del i gødning, og det er hårdt ved det elektroniske system, og det gælder for alle fabrikater, siger lagerformand Bo Christensen, Svane Shipping.

Svane Shipping har 70.000 kvadratmeter pakhuse fortrinsvis på Kolding Havn og håndterer bl.a. store mængder foderstof, gødning og træpiller. Noget losses direkte fra skib til lastbil, mens andet losses i stak og læsses på lastbiler med gummihjulslæssere og andet igen køres i pakhus og stakkes op med læssemaskine for senere at blive læsset.

- En meget vigtig faktor for os er service på maskinerne. Vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet med S.D. Kjærsgaard. Det er meget afgørende, at vore maskiner er klar, når der er skibe i havn eller mange lastbiler hyret til at køre gods væk.

- Vi er naturligvis opmærksomme på brændstofforbruget, og det ser fornuftigt ud, men der er jo stor forskel på arbejdsopgaverne. En maskine, der læsser, kan køre en hel uge på en tank, mens én der stakker op, kan bruge en tank på et arbejdsdag, siger Bo Christensen.

Maskinerne på Kolding Havn kører konstant på beton eller asfalt, og det er ganske hårdt ved dækkene. Et sæt dæk holder typisk 3.000 timer.

- De nye maskiner har Heavy Duty aksler, og vi kan allerede fornemme, at det reducerer dæksliddet. Dækkene bliver slet ikke tvunget rundt på samme måde, så der forventer vi en klar besparelse, siger Bo Christensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062