23948sdkhjf

Entreprenør i Års

Jilko A/S kører ind i entreprenør-branchen.

Den nordjyske opbygger Jilko, del af Novatech koncernen med en stor og topmoderne fabrik i Polen, kører nu ind i entreprenørbranchen med nye opbygninger – i form af tip-semitrailere, entreprenør-kærrer med mere.

Jilko udvider dermed produktprogrammet med opbygninger målrettet entreprenørbranchens mange aktører - samt de vognmænd der kører specialtransport.

Novatech-koncernen, som Jilko er en del af, har udvidet bemandingen med stor ekspertise og erfaring i konstruktion og opbygning af trailere og påhængsvogne til entreprenørkørsel. Desuden baseres Jilkos design af (maskin)trailere, kærrer og andet entreprenørmateriel på samarbejdspartnere med mange års erfaring med netop disse veltestede og gennemprøvede produkter.

- Det giver mulighed for hele tiden at nytænke, videreudvikle og kundetilpasse produkterne - så driftsøkonomi, betjeningsvenlighed og frem for alt sikkerhed hele tiden er i fokus, fortæller Jilkos direktør Henrik Sakstrup.

Stærkt leasing-mulighed

Jilko har i løbet af det seneste års tid strikket nogle virkelig attraktive produkter sammen, også hvad angår leasing. Det betyder, at vognmænd – der eksempelvis investerer i et helt nyt forvogn/hænger- træk eller en tiptrailer til sand og grus - nu kan lease det hele, inklusiv lastbilchassiset, gennem Jilko.

- De særdeles gunstige leasingydelser, vi kan tilbyde kunderne, er en direkte afspejling af den kvalitet og holdbarhed, der forbindes med Jilkos produkter. Når leasingselskabet ved, at der er en - til enhver tid realiserbar værdi i produkterne, behøver de ikke dække sig så meget ind, hvilket er ensbetydende med en lavere månedlig ydelse, fastslår Henrik Sakstrup.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094