Maersk Line ændrer strategi
Overkapaciteten og den svage efterspørgsel vil vare ved i mindst to år endnu, mener Maersk Line.
-Vi er nødt til at være mere disciplinerede for at gøre noget ved den generelle rateforøgelse for at være sikker på, at den er vedvarende, siger Silvia Ding, der leder de sydkinesiske operationer i Maersk Line, om spotraten for forsendelser fra Asien til Europa. Denne rute er for øjeblikket tabsgivende, og Maersk Line er derfor nødt til at hæve raterne igen.
-Hvis vi ikke kan få raten op på et bæredygtigt niveau, kan det i nogle tilfælde betyde, at vi er nødt til at forlade visse forretninger, siger Silvia Ding.
Maersk Line fik i årets tredje kvartal et overskud efter skat på 685 millioner dollar, hvilket var 24 procent højere end i tilsvarende periode i 2013. Denne fremgang skyldes dog i høj grad omkostningsreduktioner og ikke fragtrateforhøjelser.