23948sdkhjf

APM Terminals udvider i Ghana

APM Terminals har indgået en hensigtserklæring med Ghanas regering, der går ud på, at APM Terminals har til hensigt at investere mere end en milliard dollar i en udvidelse af Tema Havn, der er Ghanas vigtigste havn.

Der skal bygges fire nye dybvandskajer i havnen, og havnens årlige kapacitet skal øges til 3,5 millioner teu.

Ghanas regering offentliggjorde i marts planerne om at opgradere og udvide havnen og samtidig forbedre vej- og jernbaneforbindelserne. Udover at etablere fire nye dybvandskajer og en adgangskanal, der kan tage imod større skibe, vil der blive bygget en sekspors-motorvej mellem havnen og Accra.

APM Terminals er den største havne- og terminaloperatør i Afrika med 12 driftsfaciliteter i 10 lande, heriblandt i Marocco og Egypten. Nye terminalprojekter er undervejs i Elfenbenskysten og Nigeria.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094