23948sdkhjf

Mistanke om lastbil-kartel

Flere store lastvognsproducenter skal forklare sig over for EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen har mistanke om, at en række store europæiske producenter af lastbiler har indgået en hemmelig prisaftale. Derfor vil kommissionen nu undersøge dem for karteldannelse og brud på EUs konkurrenceregler.

Det oplyser konkurrencekommissær Margrethe Vestager onsdag på EU-Kommissionens daglige pressemøde.

Det hele tog fart hos lastbilfabrikker i januar 2011, da EU’s konkurrencemyndighed fortog en inspektion hos en række europæiske lastvognsproducenter. Blandt de mistænkte er Volvo og Scania og tyske MAN, der selv har bekræftet, at de i 2011 var genstand for uanmeldte besøg af EUs inspektører.

- Hvis vi har ret i vores mistanke, er der tale om meget alvorlige krænkelser af EUs konkurrenceregler, og så vil vi kræve, at producenterne bliver pålagt sanktioner. Men selskaberne får nu mulighed for at forsvare sig, hvilket er meget vigtigt, siger Vestager.

Det påståede priskartel dækker en markedsandel på over 70 procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062