Første spadestik i Hirtshals
Minister sætter gang i arbejde på ny kombiterminal.
Transportminister Magnus Heunicke (S) har nu officielt åbnet arbejdet med anlæggelsen af den nye kombi- og godsbaneterminal ved Hirtshals Havn.
Den nye terminal styrker Jyllandskorridoren og Hirtshals Havns position som omdrejningspunkt for godstransporten i Skandinavien. Den nye kombiterminal, der kobler vej-, sø- og togtransport, gør Hirtshals Havn til et multimodalt omdrejningspunkt i Skandinavien med mulighed for at skabe mere effektive, hurtigere, billigere og mere miljørigtige transportløsninger.
Den nye terminal rummer et opmarch- og trafikområde på 24.000 kvadratmeter og et 675 meter langt jernbanespor.
Anlægsarbejdet betales via en statslig finansiering på 33 mio. kr. og forventes færdig midt i 2015.