Opbygger får ny leder
Brødre overlader daglig ledelse ved Vejle.
Keld Stjernholm Sørensen er ansat som ny daglig leder hos opbyggervirksomheden Brdr. Plagborg ApS ved Vejle.
For at optimere ledelsen hos Brdr. Plagborg koncentrerer stifterne og ejerne, brødrene Karl Erik, Carsten og Jens Jørgen Plagborg, sig nu om det, der ligger dem nærmest - kunderne og dermed salgsarbejdet inklusiv, udvikling af produktprogrammet.
Derfor overlader brødrene den daglige ledelse og administration til nyansatte Keld Stjernholm Sørensen. Han har bred erfaring indenfor økonomi og ledelse med en baggrund som revisor og en årrække hos blandt andre Stenhøj, Siemens, Bison, Vejle Frysehus og Vølund.