23948sdkhjf

Kul-koks i regnskabet

Begrænset kulimport farver rederiers regnskaber røde.

Kinas kamp for at begrænse kulimporten får regnskaberne til at styrtbløde hos rederier.

Importen af kul til Kinas gigantiske kraftværkssektor ligger i øjeblikket 22 pct. under sidste års niveau, fordi Kina forsøger at beskytte landets nødlidende kulminer. Der er lagt skat på importeret kul, og kraftværkerne presses til at vælge indenlandske kulproducenter.

Udviklingen rammer direkte de danske rederier, der i årevis har været med på en stor optur i markedet for kultransport mellem verdensdelene: D/S Norden, J. Lauritzen, Clipper og Ultrabulk.

Hårdest ramt er Danmarks næststørste rederi, Norden, hvor transporten af kul udgjorde 34 pct. af de samlede laster sidste år.

- Vi ser en uventet udvikling, hvor der tilsyneladende er en politisk drevet tendens til at beskytte sine egne kulproducenter. Det har sat en prop i importen, som rammer os hårdt, siger koncerndirektør Martin Badsted, D/S Norden, til Børsen.

Også konkurrenten J. Lauritzen mærker, at de kinesiske myndigheder fokuserer på at begrænse importen af kul, for cirka 10 procent af Lauritzen- lasterne består af kul.

- Vi har mærket nedgangen tydeligt, og det gør ondt på hele branchen. Det værste er dog, at de mange skibe, der havde regnet med at skulle sejle med kul i et opadgående verdensmarked, nu forsøger at finde laster på andre markeder end kul, hvilket presser de i forvejen svage rater yderligere ned i hele tørlast-segmentet, siger adm. direktør i J. Lauritzen Jan Kastrup-Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063