Litauer snuppet for lastbiltyveri
Fremstillet i grundlovsforhør efter tyveri i Tørring og Vejle.
En 47-årig litauisk statsborger blev lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding, sigtet for at have stjålet en lastbil i Tørring og en anhænger ved Coldstar i Vejle. Anhængeren indeholdt slikvarer for 300.000 kroner, skriver vejleamtsfolkeblad.dk.
Et vidne med kendskab til branchen undrede sig over at se Coldstar-anhængeren på vejen på dette tidspunkt og kontaktede politiet, som fik stoppet vogntoget.