23948sdkhjf

Vognmand opkøbt

Verner Kjeldsen & Søn i Nr. Aaby overtaget af større fynsk vognmandsvirksomhed

Verner Kjeldsen & Søn i Nr. Aaby overtaget af større fynsk vognmandsvirksomhed

Poul Schou A/S i Odense har med virkning fra 7. november 2014 overtaget alle aktiviteter i Verner Kjeldsen & Søn, med adresse i Søndergade 57, 5580 Nr. Aaby.

Overtagelsen sker efter familiens ønske om at sælge virksomheden, da ejer John Kjeldsen er afgået ved døden.

Ifølge en pressemeddelelse fra Poul Schou A/S, så sikrer overtagelsen, at Verner Kjeldsen & Søns kunder og samarbejdspartnere fremover vil få samme gode service som hidtil.

- Som lokal totalleverandør af samme ydelser, kran- og affaldstransport, ser vi opkøbet som en naturlig udvikling i vores forretningskoncept, udtaler Poul Henrik Schou, der er tredje generation i Poul Schou A/S.

Poul Schou A/S, der ud over ovennævnte aktiviteter, tilbyder skibscontainertransport og -udlejning, mobil sikkerhedsmakulering og dokumentopbevaring i Dokumenthotellet®, kan i øvrigt fejre 75 års jubilæum den 1. januar 2015.

Telefon 40 20 14 90 til Verner Kjeldsen & Søn viderestilles automatisk til Poul Schou A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062