Vejarbejde skaber kø
Vejdirektoratet skal udføre det afsluttende arbejde ved den nye tilkørselsrampe mod Rønnede fra den nye fordelerring på Køgevej i Næstved.
Derfor er det nødvendigt at opstille et midlertidigt lyssignal på Køgevej, og det betyder, at der kan opstå kø.
Lyssignalet opsættes fra i dag og frem til fredag den 7. november kl. 14.00. Lyssignalet vil kun være i drift mellem klokken 9.00 og 15.00 (fredag dog kun mellem 10.00 og 14.00).
Dette afsluttende vejarbejde kunne desværre ikke gennemføres før åbningen af fordelerringen, da arbejdet udføres på det areal som trafikanterne hidtil har brugt som køreareal.
Arbejdet er en del af Vejdirektoratets arbejde med at bygge en omfartsvej nord om Næstved.