R410 til Grøns AMU-Center
Grøns Transport Uddannelser, med afdeling flere steder i Nordjylland, har modtaget en ny Scania R410 twinsteer-trækker.
Direktør Karsten Trend Poulsen, Grøns AMU-Center, fortæller, at bilen primært skal bruges til undervisning på den lovpligtige efteruddannelse.
- Nu begynder de chauffører, som fik lovpligtig efteruddannelse i 2009, at komme for anden gang. Der er siden dengang sket en kolossal udvikling af køretøjerne, biler som nu er fem år virker forældede, når man ser, hvad en ny bil kan hjælpe chaufføren med. Vi kan nu køre energikørslen i en bil, som er det mest moderne, en chauffør kan opleve i sin dagligdag. Bilen er monteret med alt den nyeste teknologi fra Scania, blandt andet Opticruise-automatgear, Lane Assistant Guard, ACC (fartpilot med automatisk afstandsholder og nødbremse), retarder, akseltrykmåler og gps-navigation. Man kan som skole vise meget nyt i teorien eller i en simulator. Hos Grøns tror vi, at chauffører og vognmænd vil få den bedste oplevelse ved at køre i en rigtig bil.
Bilen er leveret af Stiholt. /cw