23948sdkhjf

Luftfragt til Lolland-Falster

BackBone Aviation A/S vil servicere Femern Bælt projekt med både fragt- og passagerfly.

Fehmern Belt Fixed Link projektet er nu for alvor ved at komme op i fart. Derfor er der udsigt til øget efterspørgsel efter nye fragt- og passagerforbindelser til milliardprojektets ”bagland”.

Det er baggrunden for, at BackBone Aviation A/S nu oplyser, at de har besluttet sig for at servicere Lolland Falster Lufthavn. Der er tale om passager- og fragtfly baseret på de behov de forskellige aktører måtte have i de forskellige faser af byggeriet.

BackBone Aviation har indgået en aftale med Blue Water Shipping og direktør Martin Skibsted, Sakskjøbing Sukkerfabrik, med henblik på at servicere projektet lokalt på Lolland og Falster på bl.a. følgende punkter:

1. Med fly at transportere skibsbesætninger, teknisk personale og andre personale grupper, TV crews og andre former for besøgende mellem små og store europæiske lufthavne og Lolland Falster Lufthavn v. v.

2. Lokal transport af passagerer til og fra den kommende produktionshavn i Rødby.

3. Handling af passagerer og fragt i Lolland Falster Lufthavn.

Rødby

Lolland Falster Lufthavn ligger nordøst for Rødby på Lolland og er dermed optimalt placeret som en hurtig forbindelse til omverdenen.

- Dette er en meget spændende udvikling for lufthavnen og lokalområdet og de mange kommende aktører på Femern Belt Fixed Link projektet, udtaler Nicolas Weber, adm. direktør for BackBone Aviation i en pressemedelelse.

Både direktør Martin Skibssted og direktør Niels Tolstrup, Blue Water Shipping, ser store muligheder i dette nye produkt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062