15 nye køletrailere til Toftlund
Combino Spedition i Toftlund får i denne uge leveret de sidste 10 af en ordre på 15 nye køletrailere, oplyser direktør Søren Outzen, Krone Fleet Danmark A/S i Padborg.
Trailerne er alle Huckepack-godkendte, så de kan bruges både på togbane og landevej.
De nye trailere er udstyret dels som almindelige køle- og frysetrailere, dels med dobbelt fordamper for transport af gods med forskellige temperaturkrav under transporten.
Trailerne er Krone Duoplex Steel opbygninger leveret fra Krones fabrik i Lübtheen.
Alle trailere er desuden udstyret med Carrier Vector 1950 køleanlæg med Link It All 24/7 temperatur- og positionsovervågning, der sikrer fuld kontrol under hele transportforløbet - fra læsning af gods til aflæsning hos modtager.
Direktør Mikael Olesen, Combino Spedition udtaler, at de nye trailere udbygger selskabets eksisterende intermodale flåde af køletrailere til mere miljøvenlig transport på togbane, der opfylder et stigende krav fra nationale og internationale transportkøbere.
/cw