23948sdkhjf

Dansk arbejdsmiljø inspirerer ILO

Danske rederier har løbende fokus på arbejdsmiljøet til søs, hvilket de godt ved i Den Internationale Arbejdstagerorganisation, ILO, som i sidste uge holdt møde om arbejdsmiljøreglerne indeholdt i ILO’s Maritime Labour Convention (MLC).

Danske rederier har løbende fokus på arbejdsmiljøet til søs, hvilket de godt ved i Den Internationale Arbejdstagerorganisation, ILO, som i sidste uge holdt møde om arbejdsmiljøreglerne indeholdt i ILO’s Maritime Labour Convention (MLC).



ILO har således, på baggrund af mødet i Geneve, bedt Søfartens Arbejdsmiljøråd bidrage til et udkast til en vejledning for arbejdsmiljøreglerne i MLC, fortæller Michael Wengel-Nielsen, der er offshorechef i Rederiforeningerne og formand for Søfartens Arbejdsmiljøråd. Han var en af de 18 delegerede, som deltog i trepartsmødet mellem regeringsrepræsentanter, herunder Danmark, fagforeningsrepræsentanter samt rederrepræsentanter.

-Som formand for Søfartens Arbejdsmiljøråd er jeg også særlig stolt over, at Danmarks maritime arbejdsmiljø er af en sådan karakter, at ILO’s kontor bad rådet om at bidrage til det vejledningsudkast, der blev drøftet på mødet, siger Michael Wengel-Nielsen.

Den kommende vejledning kommer næppe til at give danske rederier anledning til ændringer i det allerede høje sikkerhedsniveau i danske skibe, men der vil formentlig være en anledning for Søfartens Arbejdsmiljøråd til at udarbejde nye vejledninger på et eller flere af de 19 sikkerhedsområder, som vejledningen foreslår, at der skal udarbejdes branchevejledninger for, vurderer Michael Wengel-Nielsen.

/mb
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079