Stockholm-byrødder vil lukke Bromma
53 af de 101 medlemmer af bystyret i Stockholm ønsker at lukke byens Bromma lufthavn, skriver check-in.dk med Svenska Dagbladet som kilde.
Den svenske hovedstad betjenes af fire lufthavne; Västerås, Skavsta, Arlanda og endelig citylufthavnen Bromma, som et flertal i bystyret, de rød-grønne partier, altså nu ønsker afviklet senest i år 2022.
- Hvis forhandlingerne viser, at Bromma Lufthavn kan afvikles uden at få betydning for jobs og udvikling i regionen, skal byen arbejde for, at området, hvor Bromma Lufthavn i dag ligger, senest i 2022 skal være omdannet til byudviklingsområder med boliger, skulle der ifølge Svenska Dagbladet stå i aftalen mellem de involverede partier.
Ifølge check-in.dk skal der dog mere end 53 enige byrødder i Stockholm til at lukke en lufthavn. Den vil også kræve en accept fra den svenske regering, og her vurderes det, at der angiveligt er et flertal for at bevare city-lufthavnen. /
anga