23948sdkhjf

DTL roser øget opsyn med opgravninger

- Vi er stærkt tilfredse med, at Københavns Kommune nu sætter ind med forstærket kontrol af byens gravearbejder for at forbedre fremkommeligheden i den ofte kaotiske bytrafik.

- Vi er stærkt tilfredse med, at Københavns Kommune nu sætter ind med forstærket kontrol af byens gravearbejder for at forbedre fremkommeligheden i den ofte kaotiske bytrafik.



Det siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard efter, at kommunen har bebudet, at der bliver sat flere vejinspektører til at kontrollere, at entreprenørerne overholder deres tilladelser til gravearbejdet.

-Det er simpelt hen at plukke nogle af de lavest hængende frugter til at skabe et bedre trafikflow i byen, siger DTL-chefen.

Bedre afvikling

DTL har da også haft forslaget om bedre planlægning og koordinering af vejarbejder med i arbejdet i Trængselskommissionen, og det indgik også i kommissionens idékatalog til en bedre trafikafvikling i Hovedstaden.

-At holde styr på gennemførelsen af vejarbejderne er en mulighederne for at skabe en bedre trafikafvikling for små penge, fortsætter han.

Udover at sende flere vejinspektører på gaden vil kommunen også udføre kontrollen digitalt, så man straks kan sætte ind over for overtrædelser.

-Vi giver hvert år over 10.000 gravetilladelser til entreprenører. Vores erfaring er desværre, at mange gravninger ikke overholder de betingelser, vi stiller, og det påvirker fremkommeligheden unødigt i København, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten.

-Vi ved jo fra mange andre områder, at krav, der ikke bliver kontrolleret, har det med at miste det nødvendige fokus. Derfor sætter vi nu ind med flere vejinspektører, så vi får et dobbelt så effektivt tilsyn som nu.

Det forventes derfor, at de nye medarbejdere kan sørge for forbedret fremkommelighed for vejtrafikken, både for den enkelte trafikant og målt i form af bedre kapacitet ved vejarbejder. Derudover skal de være med til at sikre hurtigere tilretning af uhensigtsmæssige gravninger og sikkerhedsmæssigt korrekte afspærringer.

Der bliver tale om en fordobling af de hidtidige ca. 40 tilsyn dagligt.

Det daglige tilsyn har hidtil afsløret, at fem procent af gravearbejderne sker uden tilladelse, at fem procent kunne være afsluttet hurtigere, og at 50 procent af gravearbejderne har forkerte afspærringer, og det kan give problemer for trafiksikkerheden.

Hver dag begynder og slutter ca. 50 nye vejarbejder i byen.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063