Åbent skib en succes
Mange var interesserede i at besøge Søfartsstyrelsens inspektionsfartøj, Poul Løwenørn, på Kulturnatten 10. oktober, hvor der var åbent skib som en del af Danish Maritime Days.
Mange var interesserede i at besøge Søfartsstyrelsens inspektionsfartøj, Poul Løwenørn, på Kulturnatten 10. oktober, hvor der var åbent skib som en del af Danish Maritime Days.
Her kunne de besøgende se de forskellige bøjer, der bruges til farvandsafmærkning. De kunne også gå op på kommandobroen og tale med en styrmand om arbejdet om bord eller opleve en redningsdemonstration med folk i vandet – med og uden redningsvest.
-Vi oplevede en stor interesse om skibet, sikkerhed til søs og farvandsafmærkning. Det er jo et nyt emne for de fleste, så de besøgende havde mange gode spørgsmål. Det var en succes, som vi planlægger at gentage næste år, siger Christian Kopp Pedersen, sektionschef i Søfartsstyrelsen.
/mb