23948sdkhjf

Trafik på Køgevej omlægges

Vejdirektoratets arbejde med at etablere en ny rundkørsel på Køgevej i Næstved er nu så langt, at vejen snart tages endeligt i brug.

Vejdirektoratets arbejde med at etablere en ny rundkørsel på Køgevej i Næstved er nu så langt, at vejen snart tages endeligt i brug.



Onsdag 15. oktober fra kl. 18 lægges trafikken på Køgevej i retning mod Næstved om til fordelerringen. Det betyder, at trafikken bliver ledt ind i den nye rundkørsel i stedet for ad den midlertidige vej.

Trafik i retning mod Rønnede ledes fortsat ad Køgevej og via den midlertidige vej, indtil de sidste arbejder ved Øverup Erhvervsvej er færdige.

Fra onsdag 15. oktober kl. 18 vil det være nødvendigt at lukke venstresvingsbanen fra Køgevej til Øverup Erhvervsvej i retning mod Næstved, mens venstresvingsbanen og det østgående spor gøres færdigt.

Det betyder, at der er en lille omkørsel via rundkørslen ved Næstved Megacenter og industrikvarteret på Øverup Erhvervsvej. Der er skiltet med omkørsel på stedet.

Arbejdet ventes slut lørdag 18. oktober kl. 15, og herefter kan trafik mod Rønnede også lægges om til fordelerringen.

Herefter går arbejdet med færdiggørelse af tilslutningen til den kommunale Ring Øst i gang, stisystemet øst for fordelerringen færdiggøres, og den del af den midlertidige vej, der ikke skal være en del af det fremtidige stisystem, brydes op og reetableres. Det ventes, at arbejdet er endeligt færdigt i slutningen af november 2014.

Arbejdet og ibrugtagningen af den nye fordelerring er en del af Vejdirektoratets arbejde med at bygge en omfartsvej nord om Næstved.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062